Zentropa-folk: ”Vi var selv grådige”

I sin omstridte artikel i det nyeste nummer af Ekko beskriver Anders Rønnow Klarlund den eufori, der var, da Zentropa solgte aktier i selskabet til medarbejderne.

Instruktøren beskriver også, hvordan medarbejderne havde svært ved at forstå, hvorfor aktierne kort tid efter faldt så pludseligt. Og han sætter spørgsmålstegn ved det moralske i, at Zentropa-grundlæggerne Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier i slutningen af 2009 fyrede halvdelen af medarbejderne, men kort efter trak tyve millioner ud til sig selv.

Anders Rønnow Klarlund har nu stoppet sin karriere hos Zentropa og i filmverdenen som sådan, men han er ikke den eneste der – frivilligt eller ufrivilligt – har sagt farvel til Avedøre-selskabet de seneste år.

Ivrige efter aktiekøb
Instruktøren Jacob Thuesen og producerne Carsten Holst, Mikael Olsen og Ib Tardini er nogle af dem, der i dag betræder nye græsgange (Ekko talte med dem tirsdag 11. september, tre dage før Peter Aalbæk ytrede sin kritik af Ekko i Jyllands-Posten, fredag 14. september).

Flere af dem havde ligesom Anders Rønnow Klarlund pengepungen fremme, da medarbejderaktierne blev tilbudt. Og ligesom Klarlund ærgrer de sig over, at aktiernes værdi er faldet betragteligt.

De mener dog ikke, at Aalbæk kan lægges til last for, at hans medarbejdere – som det ser ud lige nu – investerede flere millioner kroner i aktier, der tabte størstedelen af sin værdi.

”Næsten alle var ivrige efter at købe, for folk havde jo en kærlighed til stedet. Og Peter sagde mange gange, at det kan være verdens dårligste handel. Det blev lagt åbent frem, i hvert fald over for mig, så jeg er ikke knotten over det,” siger Carsten Holst, der i dag er leder af Filmby Aarhus.

Krisens konsekvenser
Ib Tardini, som i dag underviser på Den Danske Filmskole, var selv en del af Zentropas ledelse, før medarbejderaktierne blev udstedt.

”Det var ren idealisme, for værdien af selskabet blev nedskrevet, så folk havde en chance for at købe. Det forringede værdien for os, der allerede havde anparter i selskabet,” siger han.

”Det var bittert for os alle sammen, at der var intet, som tydede på, at det ville gå så dårligt. Vi havde gode regnskaber, og var konjunkturerne fortsat, havde jeg fået 250.000 i udbytte om året. Vi var sikre på, det ville være en god pensionsordning for medarbejderne, uden at de skulle bruge en bøjet femøre. Men så kom verdenskrisen, og priserne på vores udlandssalg gik 80 procent ned. De film, vi tidligere fik syv millioner for, fik vi pludselig 400.000 for. Og eksporten har altid været rigtig vigtig for Zentropa.”

Blev oversolgt
Flere tidligere medarbejdere forklarer dog samtidig – i tråd med Anders Rønnow Klarlund – at der blev smurt tykt på, da Peter Aalbæk Jensen gav medarbejderne tilbuddet om at blive aktieindehavere.

”De har da oversolgt det i sin tid, men de smurte ikke mere tykt på, end når man lancerer en film for publikum,” siger producer og manuskriptforfatter Mikael Olsen.

”Sådan er det med aktiesalg: Man får jo kun investorerne med, hvis man overbeviser dem om, at de kan tjene nogle penge. Og mange stak fingrene i ørene for de advarsler, der også var.”

Mikael Olsen erkender, at han tidligere har været vred over forløbet. Men han forklarer, at han i dag mener, at alle er nødt til selv at kigge indad og tage ansvar for, at de investerede deres penge.

”Når man efterrationaliserer, var der da et følelsesmæssigt pres: ’Hvis du vil være med i ’sekten’, så er det nu, du skal købe.’ Men jeg kan ikke skælde Peter Aalbæk Jensen ud over, at jeg foretog den disposition,” siger han, men retter samtidig en mere generel kritik af, at Zentropa valgte at slå sig på medarbejderaktierne.

”Det skaber nogle modsatrettede interesser. Som aktionær interesserer man sig for, at driften er på sporet, og at forretningsstrategien bliver udført. Som filmkunstner interesserer man sig for at lave sin film ud fra et kunstnerisk blik, koste hvad det vil. Det hænger ikke så godt sammen.”

Klovn til penge
Mens alle de fire tidligere medarbejdere fremhæver finanskrisen som en afgørende årsag til, at Zentropas værdi styrtdykkede, peger nogle også på, at omkostningerne ikke har været stramt nok styret.

Det afspejler sig i, at Zentropa flere år i træk havde store millionunderskud.

”Hvis man har et firma med 100 faste medarbejdere, hvor skal pengene så komme fra? Fra film. Det betyder, at der hele tiden skal genereres volumen, og der var en tendens til, at vi skubbede det hele foran os, mens der kom en stor snebold bagfra,” siger Mikael Olsen.

Instruktør Jacob Thuesen er enig.

”Omkostningsniveauet var helt overdrevet. Administrationsomkostningerne for at drive virksomhed har været helt absurd med Aalbæk. Han er jo dybest set meget dårlig til penge, selvom han leger forretningsmand,” siger han og understreger, at han altid har følt sig fantastisk godt behandlet på Zentropa.

Døde med poolen
Peter Aalbæk Jensen har de seneste år gang på gang gentaget, at Zentropa ikke længere kan satse på talenterne, men må spille sikkert af hensyn til økonomien.

Ifølge Jacob Thuesen er det på en måde naturligt, at selskabet ikke er, hvad det har været.

”Zentropa er den her mandedrøm om at bygge et imperium – ligesom Tvind, hvor man har lyst til at lave en vindmølle, der kan ses fra hele jordkloden og den slags. Men Zentropa er også en kunstnerisk ide, en kunstnerisk bevægelse, og den slags kan ikke vare i 50 år,” mener han.

”Du kan ikke lave bygninger, en swimmingpool og en kantine på basis af en kunstnerisk ide. Som jeg har sagt til både Lars og Peter tusindvis af gange, døde Zentropa, da de første spadestik blev sat til en swimmingpool med firmalogoet i bunden. Dér lavede man et regulært firma. Det er ikke en personlig kritik, men et filosofisk standpunkt.”

Med i den fede klub
Jacob Thuesen takkede nej til tilbuddet om at købe medarbejderaktier. Han var dog til stede under møderne.

”For mig var det volapyk, at man skulle købe aktier i en kunstnerisk virksomhed. Der var en eufori, og der gik ikke en dag, uden at folk snakkede om, hvad de nu havde tjent på de her aktier. Men det var bare fire minutter før, ballonen sprang på verdensplan,” siger han.

”Det var ikke spekulativt fra Aalbæks side. Man kan i sidste ende ikke klandre andre end sig selv. Det er vores egen grådighed, måske en form for tryghed: ’Nu er jeg med i den fede klub.’ Jeg oplevede egentlig mest, at folk var pinligt berørte, da aktierne så røg mod bunden.”

Standup-prædikener
Når Anders Rønnow Klarlund i Ekko #58 beskriver Zentropa som en kult, er det ikke helt fremmed for flere af de tidligere medarbejdere.

”Aalbæk er jo en præstesøn, der holdt standup-prædikerne hver uge og forførte folk med den ene fantastiske historie efter den anden. Det kunne nå hysteriske højder, og alle ville jo gerne være med til at snuse vodka fra ovnen,” siger Mikael Olsen og tilføjer:

”Omvendt har det været en dyb forudsætning for resultaterne. Der har jo været en fandenivoldskhed, og Zentropa føltes som det samlingspunkt i dansk film, som nok mangler i dag.”

Spørgsmål om overlevelse
Hverken Jacob Thuesen, Carsten Holst, Mikael Olsen eller Ib Tardini bebrejder Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier for at have taget 20 millioner ud til sig selv i forbindelse med salget af halvdelen af Zentropa til Nordisk Film i 2008.

Det var kun fortjent og naturligt, at makkerparret tjente på salget af det selskab, de havde bygget op fra bunden, lyder argumentet. 

Om salget til Nordisk Film så har gavnet Zentropa, er der delte meninger om.

”Når man sælger en kunstnerisk virksomhed til en stor koncern, er der ingen vej tilbage. Og Nordisk har dybest set ikke nogen interesse i Zentropa, for et firma som Zentropa har sine helt egne koder og måder at operere på, som er meget svære at trænge ind i,” siger Jacob Thuesen.

Ib Tardini mener, at det var et spørgsmål om overlevelse.

”Da det blev gjort, var det det helt rigtige. Ellers var korthuset væltet. Jeg troede dog, at samarbejdet ville være blevet mere optimalt, og jeg oplevede ikke, at Zentropa fik nogle fordele af at blive indlemmet i Nordisk Films store system med distribution og biografer. Zentropas arthouse-projekter har haft svært ved at passe ind hos Nordisk,” siger han.

Rigtigt for aktionærerne
Selvom de tidligere medarbejdere ikke længere er en del af selskabet, ser de med positive briller på den udvikling, Zentropa har været inde i på det seneste.

”Det har været et wakeup-call for Zentropa, der jo i mange år har båret hele talentudviklingen på sine skuldre,” siger Carsten Holst.

”Det er ærgerligt, at man ikke længere kan investere i talentet og i den slags produktioner, jeg lavede mange af derude – som dokumentarfilmene. Men man må justere efter den nye virkelighed, og så må nogle af os andre tage over på talentudviklingen, som jeg prøver i Filmby Aarhus,” siger Carsten Holst.

Mikael Olsen mener, at Zentropa har været nødsaget til at trimme forretningen.

”Det er måske ikke så sjovt som før, og noget af energien er forsvundet. Men de har gjort det rigtige for aktionærerne. Nu kigger man for første gang i lang tid på, om der er penge i de film, man sætter i gang,” siger han.

Toner rent flag
Selv Jacob Thuesen mener, at Zentropa måske er ved at genopfinde sig selv.

”I det mindste toner man rent flag nu. De har luget gevaldigt ud i rækkerne og er interesseret i, at der skal være noget profit og en fornuftig forretningsmodel,” siger han.

”På den måde er de ved at skabe en kommerciel størrelse, som Nordisk Film altid har været, og det kan der måske komme noget nyt og spændende ud af.”

Peter Aalbæk Jensen har ikke ønsket at forholde sig til synspunkterne i denne artikel og henviser til den boykot, han på vegne af Zentropa har rettet mod Ekko.

”Zentropa ønsker ikke at have nogen relation til Ekko, ej heller at medvirke i artikler til bladet,” skriver han i en sms.