Zentropa truer med at boykotte Ekko
”Jeg vil på Zentropas og vores kreatives vegne meddele, at vi ikke ønsker kontakt med bladet og frabeder os al omtale og anmeldelser af vores produktioner.”
Sådan skriver Peter Aalbæk Jensen i en formel klage til Filmmagasinet Ekkos bestyrelse og til Det Danske Filminstitut.
Klagen kommer efter en personlig beretning af instruktøren Anders Rønnow Klarlund i den seneste udgave af magasinet. Her siger Klarlund farvel til filmbranchen og fortæller om sine oplevelser med at lave smalle film på Zentropa.
Han beskriver blandt andet flere møder med Peter Aalbæk Jensen, og det er denne beskrivelse, der har fået direktøren til at tage det usædvanlige skridt at true med at boykotte Ekko.
”Artiklen i Ekko er så intimiderende, at jeg hermed anlægger injuriesag mod bladet. Derom hører I nærmere,” skriver han i klagen.
Mod almindelig moral
Peter Aalbæk Jensen er utilfreds med, at han ikke har fået mulighed for at tage til genmæle i Anders Rønnow Klarlunds artikel. Og han mener ikke, det er første gang, han er blevet dårligt behandlet.
”Ekko har for vane som det eneste medie i Danmark at bringe nedgørende artikler med løse stande uden selv at have researchet på påstandene, ej heller konfronteret den angrebne person med artiklens hovedpunkter,” skriver han og fortsætter:
”Det vil sige, at man uforberedt på tryk ser sin person og sit firma svinet til uden at have kommet til orde i samme artikel. Et princip, som strider mod god journalistik og almindelig moral,” skriver han.
Hårrejsende historier
Det Danske Filminstitut giver Ekko en driftsstøtte, der udgør tolv procent af bladets samlede indtægter. En støtte, Peter Aalbæk Jensen mener bør frafalde.
Det fremgår også af hans klageskrift, hvor han desuden sender en direkte opfordring til bladets bestyrelse.
”Jeg vil anbefale bestyrelsen at tale direkte med nogle af vores fremmeste filmskabere, som alle kan fortælle lignende hårrejsende historier om Ekkos praksis og forkvaklede journalistiske metoder,” skriver han.
Mærkeligt angreb
Peter Aalbæk Jensens hårde anklager kommer bag på Filmmagasinet Ekkos chefredaktør, Claus Christensen.
”Peter Aalbæk fik magasinet som den allerførste før udgivelsen, og han sendte straks en sms til Klarlund: ’Fin artikel – ingen anstødssten.’ Han gav også et større interview til Ekkos hjemmeside om artiklen og havde her rig lejlighed til at kritisere Ekko, men han havde ikke et eneste kritisk ord at bemærke,” siger han.
”Så det her pludselige angreb virker meget mærkeligt, og det virker endnu mere mærkeligt, at Aalbæk trækker en otte måneder gammel artikel frem, som vi ellers havde landet i god ro og orden med ham,” fortsætter Claus Christensen med henvisning til en Ekko-artikel i januar om et filmprojekt, hvor Zentropa-instruktøren Manyar I. Parwani opkrævede penge af skuespillere for at komme til casting.
En artikel, hvor Peter Aalbæk Jensen heller ikke mener, han fik ordentlig mulighed for at tage til genmæle.
For egen regning
Klarlund citerer i sin artikel blandt andet et møde, hvor Peter Aalbæk Jensen er fuld. Han antyder også, at Peter Aalbæk Jensen har handlet umoralsk ved at sælge aktier i Zentropa til medarbejderne og samtidig trække mange millioner ud til sig selv.
– Burde Aalbæk ikke have haft mulighed for at tage til genmæle i selvsamme magasin, som artiklen blev bragt i?
”Klarlunds holdninger og beskrivelser står for hans egen regning. Vi havde hørt, at han ville stoppe som instruktør og syntes, at det ville være spændende med et essay, hvor han forklarede hvorfor. Vi vidste ikke på forhånd, at den ville forme sig som en kritik af den kommercielle retning, dansk film – og i særdeleshed Zentropa – har taget efter Klarlunds opfattelse.”
”Men som redaktør syntes jeg naturligvis, at det var et interessant og relevant indlæg. Vi læste artiklen grundigt og vurderede, at den ikke indeholdt håndgribelige anklager af injurierende karakter. Havde den gjort det, ville vi naturligvis have konfronteret Aalbæk med beskyldningerne, før artiklen blev trykt.”
– Men selvom der ikke var injurierende elementer, fik Aalbæk alligevel artiklen som den allerførste. Kunne Ekko så ikke lige så godt have givet ham mulighed for at læse den inden tryk?
”På grund af et magasins lange produktionsproces ville det have betydet, at Aalbæk skulle have haft artiklen to-tre uger, før bladet var på gaden. Vi sad med en stærk nyhed om Klarlunds farvel til filmen, og vi var bange for, at nyheden ville slippe ud, og at et andet medie løb med nyheden. Så ville mange måneders arbejde have været spildt.”
Aalbæk kan selv skrive essay
– Ville du ikke selv være blevet godt knotten, hvis du blev beskrevet på den måde og ikke fik mulighed for at svare. Folk, der læser artiklen, opdager vel ikke nødvendigvis genreplikken på hjemmesiden?
”Vi har faktisk flere læsere på hjemmesiden end i det trykte magasin. Men hvis Aalbæk gerne vil fortælle sin version i det trykte magasin, skal han være mere end velkommen til at sende et essay. Det kunne være spændende at læse om hans oplevelser af de seneste turbulente år i Zentropa. Hvis essayet ikke indeholder konkrete, injurierende beskyldninger, vil vi lade det stå ukommenteret.”
”Og så mener jeg da også, at du som offentlig person må leve med andre menneskers ret til at skrive deres subjektive opfattelse af dig. Under en Cannes-festival blev jeg stalket og nedgjort i en række blogindlæg i Jyllands-Posten. Det var ikke specielt sjovt, men det fik mig da ikke til at boykotte avisen eller kræve bloggeren fyret.”
Zentropa får selv støtte
– Burde Ekko ikke selv have researchet på de påstande, Klarlund fremsætter i artiklen, så man var sikker på, han ikke bare løb med en halv vind?
”Så vidt jeg forstår, bestrider Peter Aalbæk ikke artiklens fakta. Er der noget usandt i det, Klarlund siger? Er det usandt, at Zentropa opfordrede medarbejderne til at købe aktier? Er det usandt, at disse aktier pludselig mistede deres værdi? Det mest kritiske postulat er en reference til en artikel på TV 2 Finans om, at Aalbæk og Trier har trukket tyve millioner ud af firmaet til sig selv. Den reference tjekkede vi.”
–Har Ekko generelt et problem med sin journalistiske praksis, som Aalbæk – og flere andre filmfolk, ifølge ham – påpeger?
”Nej, det mener jeg ikke. Vi laver journalistiske artikler hver eneste dag, og vi følger de journalistiske regler. I langt de fleste tilfælde føler folk sig da også godt behandlet. Men det betyder ikke, at vi er fejlfrie, og jeg kan garantere, at ingen er hårdere kritikere af Ekko end os selv.”
– Har Aalbæk ikke ret i, at et magasin, der får statsstøtte, skal opføre sig ordentligt?
”Spillereglerne skal naturligvis følges, men i et demokrati er det nu engang de statsstøttede mediers opgave at være kritiske over for magthaverne. Aalbæks angreb på Ekko er et angreb på pressefriheden. Han og Zentropa har selv en lang historie af kontroversiel adfærd i det danske mediebillede, så derfor kan det undre, at han pludselig bliver meget moraliserende. Og jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når Zentropa med millioner af skattekroner i ryggen vil fratage Ekkos mere beskedne støtte.”
”I 2002, da jeg kom til, fik magasinet en driftsstøtte fra det offentlige på 72 procent. I år har vi modtaget driftsstøtte svarende til blot 12 procent af bladets samlede indtægter. Det er nok væsentlig mindre end de fleste Zentropa-projekter.”
Kommentarer