Om ganske få uger vil Det Danske Filminstitut præsentere sin anbefaling til politikerne vedrørende Filmaftalen 2015-2018.
Og det er så sandelig en alvorlig sag. Det er nemlig den aftale, som bliver rettesnoren for de næste fire års statslige engagement i filmbranchen.
Om end Filminstituttets endelige anbefaling til politikerne pt. er omgærdet af dyb hemmelighed, har man i pressen kunne læse skitser af instituttets tanker i denne anledning.
Filminstituttet har hårdnakket hævdet, at tankerne udspringer af det af Kulturministeren nedsatte ”Filmpolitisk Forum”, men eftersom instituttet ikke lyttede til deltagernes argumenter, må man tro facit allerede var skrevet på forhånd. Endda inden det otte måneder lange forløb, med samtlige filmbranchens parter i samme rum, blev igangsat.
Ikke ét af Filminstituttets argumenter, i forbindelse med de offentliggjorte tanker, har dog vist sig at holde vand.
Senest så vi det med Filminstituttets påstand om ”Blockbusterficering” af biografmarkedet. Denne påstand fik Filmmagasinet Ekko skudt godt og grundigt ned. Ekkos artikel kan læses her.
Man må undre sig over Filminstituttets udokumenterede påstande, og det er en kende mærkværdigt at være vidne til embedsmænd, der ikke kan dokumentere deres egne udsagn.
Filminstituttet har da også allerede tilkendegivet, at såfremt deres planer ikke kan gennemføres af frivillighedens vej, må brækjern tages i brug.
Det er med en vis bæven man kan se frem til, at Filmaftalen 2015-2018 øjensynligt ikke kommer til at baserer sig på saglige argumenter, men alene vil blive båret frem af brækjern, tilsat smart retorik, i stedet for fakta og bevisførelse.
Dansk film fortjener bedre.
Kommentarer