En banal konflikt kommer ud af kontrol i libanesiske Ziad Doueiris originale og medrivende drama, som bliver et mikrokosmos over striden mellem Israel og Palæstina.
Anmeldelser

Forsøget
TV 2-produceret dokumentarfilm om en ny, lovende kræftbehandling gør indtryk, men kunne godt have boret i, hvorfor det er svært at skaffe penge til behandlingen.

Før stormen
Familieidyl på landet og menneskers lange og tætte bånd til naturen står for fald, når klimakrisen banker på døren.

Forsvindingsnummeret & Kaptajnens skygge
I ånden fra Jørgen Leths cykelfilmklassikere har Daniel Dencik skabt to poetiske film om Matti Breschel og Christopher Juul-Jensen, der vises på hviledagene i årets Tour de France.

Forsvundet i natten
Auteuren Amat Escalante fascinerer med en blanding af socialt engageret drama om et splittet Mexico og uhyggelig thriller, hvor liv og kunst glider sammen.

Forsvundet til Halloween
Børn og barnlige sjæle kan varme op til Halloween med en uortodoks og morsom familiefilm, hvor de medvirkende tydeligvis har haft det sjovt.

Fortællingen om Prinsesse Kaguya
Animationsinstruktøren Isao Takahata beviser med et dybsindigt eventyr, at han på ingen måde bør stå i skyggen af kollegaen Hayao Miyazaki.

For Those in Peril
Paul Wrights portræt af en ung fiskers psyke, der krakelerer under sorg, fornægtelse og overlevelsesskyld, er originalt fortalt og en stærk kandidat i Cph Pix’ hovedkonkurrence.

Fortiden
Børnene er forstørrelsesglasset for de voksnes konflikter i endnu et superrealistisk skilsmissedrama fra iranske Asghar Farhadi – denne gang på fransk.

Fortiden foran os
Belgisk debutfilm om en apatisk mor, der pludselig må tage sig af sin søn, formidler dygtigt en tyst melankoli.

Før vinterkulden
Philippe Claudel formår at gøre ægteskabelig tomgang så spændende som en god thriller i fortættet psykodrama.

Fosse/Verdon
Medrivende og kritisk portræt af instruktørgeniet Bob Fosse, der ville være blevet fældet af #MeToo-bevægelsen, hvis han havde levet i dag.