Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel

Mord, overdoser, kidnapninger og et slaraffenland for seriemordere.

I Netflix’ nye true crime-serie er omdrejningspunktet en ung, canadisk students mystiske forsvinden. Men nok så meget også det herostratisk berømte Cecil Hotel beliggende i centrum af Los Angeles.

Listen med uhyrligheder, som Cecil har lagt værelser til, er lang og får nærmest The Overlook Hotel i Stanley Kubricks Ondskabens hotel til at ligne en hyggetur i Lalandia.

Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel undersøger over fire timelange afsnit den højst mærkværdige og meget omtalte sag om 21-årige Elisa Lams forsvinden i 2013. Netflix-serien er instrueret af Joe Berlinger, der efterhånden er lidt af true crime-specialist med titler som Paradise Lost, The Ted Bundy Tapes og Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile på cv’et.

Denne gang er Berlinger og Netflix’ samarbejde et hæderligt forsøg på at forny true crime-genren.

I 2013 rejser Elisa Lam fra sit hjem i Canada til USA’s vestkyst. Under sit ophold i Los Angeles bor hun på Cecil, der ligger i et slumområde beboet af hjemløse og narkomaner. Før i tiden var det et fashionabelt hotel – Cecil åbnede i 1927 – men siden 60’erne har det været et samlingssted for byens randeksistenser og kriminelle.

”Et sted, hvor seriemordere slog sig løs,” formulerer en lokalhistoriker det.

Serien spiller bevidst på hjemsøgt hotel-gysergenren og mæsker sig i optagelser af mørke hotelgange og droneskud af Cecils imposante ydre.

Efter Elisa Lams mystiske forsvinden offentliggør politiet hurtigt en video fra hotellets overvågningskamera. Det er de sidste optagelser af den unge canadier. På videoen opfører Elisa sig bizart, mens hun bevæger sig ind og ud af hotellets elevator, febrilsk trykker på knapperne og gestikulerer som en mimer.

Crime Scene veksler mellem undersøgelsen af Elisa Lams forsvinden, en grundig opremsning af hotellets utrolige historie og en kulturhistorisk gennemgang af Los Angeles’ slum.

På den måde er serien ganske interessant i sin udforskning af diskrepansen mellem forestillingen om sol- og filmbyen L.A. og de knap så flatterende realiteter. Men det fylder desværre kun en lille del.

I stedet er Joe Berlinger og hans dokumentar meget mere interesseret i de myriader af internet- og hobbydetektiver, der fluks kaster sig over Elisa Lam-sagen.

Da den gådefulde elevatorvideo når alverdens YouTubere, opstår der et decideret Elisa Lam-fællesskab. Her deler de ivrige webdetektiver mere eller mindre velunderbyggede teorier om hendes skæbne, og her tager mystikken fart.

For eksempel opdager de, at Elisa Lams forsvinden underligt nok har meget tilfælles med historien i Hollywood-thrilleren Dark Water fra 2005.

Et af de gennemgående problemer i Crime Scene er, at de mange konspirationsteorier om Elisa Lam i for høj grad får lov at blive luftet uimodsagt.

De bliver tacklet til allersidst, men på det tidspunkt har serien givet så meget plads til de vilde teorier, at man ikke kan undgå at blive en smule skuffet over seriens faktiske forløb på bekostning af Elisa Lams kranke skænke.

Sandheden viser sig – som så ofte før – at være såre banal og langt fra de fantasifulde konspirationsteorier.

Crime Scene har frem for alt svært ved at finde sit egentlige fokus. Serien knopskyder i så mange retninger, at man især i afsnit to og tre bliver helt forpustet.

Joe Berlinger kan ikke beslutte sig for, om hans serie skal koncentrere sig om Elisa Lam-sagen, Cecil Hotels historie eller social armod i Los Angeles. Den ender et sted imellem uden for alvor at lykkes med nogle af delene.