Ungdomsorganisationer skaber politiske karrierer.
Ud af regeringens tyve ministre har sytten en fortid i DSU, Danmarks socialdemokratiske ungdom. Eksempelvis gik der kun syv år fra Peter Hummelgaard var formand for DSU til han fik posten som beskæftigelsesminister.
Så hvis man er træt af afsløringer og #MeToo-debatter, og stiller spørgsmålet om TV 2-dokumentaren Partiernes skjulte overgreb nu også er så vigtig, er det korte svar ja.
Det er fremtidens politikere, det handler om!
Vores kommende statsminister udklækkes i et af ungdomspartierne, og derfor er det bare ikke fedt at høre, at en sang på en landskongres lyder: ”Vi kan bedst lide intro-piger, når de er på alle fire.”
Eller at en intern chat på et hovedbestyrelsesmøde kommenterer kvinderne på talerstolen med misogyne beskeder som: ”Kvinder skal have pik, tæsk og kartofler. Og er der bøvl med dem, kan de undvære kartoflerne.”
Politikere bliver formet i det miljø.
Måske siger det noget om, hvorfor vi i Danmark har så stort et problem med sexisme. Denne tø-hø-kultur, hvor man taler nedsættende om kvinder, er gift for et demokratisk samfund. Det kan i sidste ende føre til de voldtægter, som beskrives i den rystende TV 2-dokumentar, da dyssociale mænd jo også tiltrækkes af en stereotyp kultur, hvor mænd har magt, og kvinder bliver nedgjort.
Instruktør er den Cavling-vindende graverjournalist Frederik Brun Madsen, der har gennemgået sagsakter, beskeder, e-mails og interviewet 54 personer om de omhandlende sager. Værd at notere er også, at erfarne Tómas Gislason – kendt for samarbejde med Lars von Trier og Jørgen Leth – har været manuskript- og klippekonsulent på projektet.
Man fornemmer da også hurtigt, at Partiernes skjulte overgreb er et trin over den gængse TV 2-dokumentar.
Der er lagt flere kræfter end vanligt i æstetiserende rekonstruktioner af hændelsesforløb. De nedværdigende sange skildres med ultranære close-ups af munde, der synger, en kuglepen, der skriver de famøse ord, slørede billeder af mænd, der rejser sig op og klapper, mens man hører melodien In the Summertime.
Rekonstruktionerne er lige på nippet til at tage overhånd, men heldigvis krydsklippes der fermt mellem de fiktive elementer og de ni kvinder – alle placeret på en stol foran kameraet – der står frem og fortæller om seksuelle overgreb i ungdomspartierne.
Hændelserne fandt sted i perioden mellem 2011 og 2017. Kvinderne var på det tidspunkt mellem fjorten og nitten år, og deres historier er gruopvækkende.
En anonymiseret kvinde mistede sin mødom på et toiletgulv, efter en fyr var fulgt efter hende fra baren. Hun fortæller, at hun ikke husker meget andet, end at han løsner sit bælte, mens vi ser virkelige billeder af det blodplettede flisegulv.
Caroline Kristiansen fra Liberal Alliances Ungdom (LAU) fortæller om en voldtægt, også på et toiletgulv, som blev anmeldt og endte i retten. Byretten dømte den anklagede til syv måneders fængsel, men landsretten frikendte ham.
Sagen var en af de syv sager, der i 2019 fældede ledende medlemmer af LAU og førte til et formandsskifte. Efterfølgende blev presset på DSU’s forhenværende formand Lasse Quvang Rasmussen så stort, at han indrømmede, at det ikke var på grund af ”overbelastning”, da han i 2017 måtte forlade formandsposten.
Det skyldtes gentagne krænkende adfærd over for kvinder i organisationen.
Det er sigende, at det netop er de to ungdomspartier, der fylder mest i dokumentaren. De har taget et opgør. På grund af unge kvinder, der har insisteret på at blive hørt, er der en kulturændring på vej. Og derfor tør partierne godt tale om fortiden, da de nu har indført restriktioner som alkoholpolitik, ædruvagter, samværspolitik og lignende for deres medlemmer, der er helt ned til tolv år.
Men hvad med dem, vi ikke hører om?
Seksuelle overgreb er ikke partifarvet. Red Barnet har allerede på baggrund af dokumentarens oplysninger opfordret til at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse af omfanget af krænkelserne i alle ungdomspartierne.
Det bør Christiansborg lytte til. Hele Danmarks fremtid er på spil!
Kommentarer