Den danske ekstremisme
Hvorfor grave i historien? Peter Øvig Knudsen er aktuel med andet bind af Blekingegadebanden, som skal danne forlæg for en tv-serie, en spillefilm og en dokumentar.
Hvorfor grave i historien? Peter Øvig Knudsen er aktuel med andet bind af Blekingegadebanden, som skal danne forlæg for en tv-serie, en spillefilm og en dokumentar.
Ole Bornedals Charlot og Charlotte var banebrydende dansk tv-fiktion i 1996, en fabulerende fortælling, hvor livlig samtidssatire og ironisk mediebevidsthed mødes. Gunhild Agger analyserer.
Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.
Propaganda er mere fiktion end virkelighed. Det er fordrejelser, fortielser, manipulation. Propaganda-eksperten Karsten Fledelius analyserer to centrale værker: Nazifilmen Viljens Triumf og et pressefoto fra ex-Jugoslavien, der gik verden rundt.
Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.
Producenten Ib Tardini og instruktøren Per Fly fortæller om baggrunden for dansk films succesbølge og giver deres bud på fremtiden.
Dogme igen-igen. Nogen sukker, andre jubler. I Jesper Jargils dokumentarfilm De lutrede mødes de fire Dogme-brødre og gør status over projektet. Navlepilleri? Jovist, men også en filmperle, der giver ny inspiration til at arbejde med Dogme-begrebet i en pædagogisk sammenhæng.
Hvad er filmlyd? Hvordan kan man indstille ørebøfferne på en nærlytter i biografen? Lektor Birger Langkjær har forsket i sammenhængen mellem lyd og filmoplevelse.
Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.
Veit Harlans film fra 1940 er subtil propaganda som historisk melodrama, der kunne retfærdiggøre de tyske jøders deportation til udryddelseslejrene.