Hvem ejer historien?
Stod den danske nation samlet mod Besættelsesmagten, eller var nationen i virkeligheden dybt splittet? Film og tv-serier giver vidt forskellige versioner af Danmark under besættelsen.
Stod den danske nation samlet mod Besættelsesmagten, eller var nationen i virkeligheden dybt splittet? Film og tv-serier giver vidt forskellige versioner af Danmark under besættelsen.
Animation og dokumentarfilm? Det lyder som to uforenelige størrelser, men filmkonsulent Jakob Høgel mener, at animation kan skubbe dokumentaren i nye retninger.
Nicolas Winding Refn er aktuel med en film om Englands mest berygtede fange, Bronson. Refn interesserer sig ikke for psykopater, men hvorfor er hans film så befolket af forbrydere, voldsmænd, gangster, pushere, alfonser og andre tvivlsomme typer fra underverdenen?
Alle har en mening om porno, men hvad mener en pornomodel selv om sit arbejde? Og hvad får en ung kvinde til at gå ind i en branche med et så dårligt ry? EKKO har besøgt 21-årige Maya fra Randers.
En lilla plysdukke har på fire år opnået det nærmest umulige: at gøre statsbanerne populære. Kampagnens kreative folk, der netop er blevet hædret med Reklamebarometer Prisen 2004, løfter sløret for hemmeligheden bag de folkekære reklamer.
De onde ler, og de gode græder, hedder en gammel, temmelig fatal talemåde, som mere end antyder, hvorfor det onde har nemmere ved at rekruttere disciple end det gode. Det er simpelthen sjovere at være ond ...
Dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen var i 2003 med til at sætte den politiske journalistiks dagsorden med den kontroversielle film Fogh bag facaden. Nu har han gjort det igen med Lykketoft finale, der blev optaget uden hovedpersonens formelle tilsagn.
Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
De danske spillefilm kan ses som en uofficiel Danmarkskrønike, der især registrerer, hvordan vi har kunnet lide at opfatte os selv gennem de sidste 100 år.