Virkelighedens værste mordere
Uden den virkelige verdens seriemordere og bestialske psykopater ville filmlærredets værste skurke ikke være de samme.
Uden den virkelige verdens seriemordere og bestialske psykopater ville filmlærredets værste skurke ikke være de samme.
Tirsdag den 5. april 1994 dræbte en 35-årig mandlig studerende to kvinder og sårede to andre i kantinen i Trøjborg-afdelingen af Aarhus Universitet, før han skød sig selv. Det lød som en amerikansk film, men tragedien rykkede hele tiden tættere på, fortæller Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, i denne personlige beretning.
Stig Thorsboe er en nøgleperson i dansk tv-fiktions aktuelle guldalder. Senest har han — sammen med hustruen Hanna Lundblad — givet danskerne KRØNIKEN, der er af nutidens mest udbredte danske fortællinger. Peter Schepelern har talt med Stig Thorsboe og Hanna Lundblad om deres arbejde i tv-fiktionens tjeneste.
Computerknægtene i A.Film er i fuld gang med at lave DR-succesen Terkel i knibe om til en 100 % computeranimeret spillefilm. ”Det skulle såmænd ikke undre mig, om amerikanerne kommer rendende, hvis filmen bliver en succes,” siger instruktøren Stefan Fjeldmark.
Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.
Folk drager den ulogiske konklusion, at Da Vinci Mysteriet er løgn, mens bibelhistorierne er autentiske vidnesbyrd. Men alle fortællinger om Jesus er myter, skriver religionshistoriker Olav Hammer i anledning af filmatiseringen af Dan Browns roman.
Pornoen bliver listet ind i vores hverdagsliv ad bagdøren, mener forsker Anette Dina Sørensen og opfordrer til, at vi her i jubilæumsåret tager vores forståelse af frisind op til overvejelse.
Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.
Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
Mødet mellem amerikansk og japansk tegnefilm er som to sprog, der ikke passer sammen. De to kulturer bruger mediet forskelligt, og det er futilt at forsøge at afgøre, hvem der er bedst. Men forskellene er spændende.