Når tv leger historiebog
Skal vi være bekymrede over, at tv-fiktionen har overtaget rollen som historielærer? Historikeren Bo Lidegaard om fortrængningen af den faglige Danmarkshistorie.
Skal vi være bekymrede over, at tv-fiktionen har overtaget rollen som historielærer? Historikeren Bo Lidegaard om fortrængningen af den faglige Danmarkshistorie.
Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.
Uden den virkelige verdens seriemordere og bestialske psykopater ville filmlærredets værste skurke ikke være de samme.
Jobs Bog fra Det Gamle Testamente spiller en central rolle i Anders Thomas Jensens komediesucces Adams æbler. Men hvilken? Filosof Peter Tudvad giver sit bud på en analyse.
”Hvad med de to teenagere i dynejakker, der er ude på ballade i Fields?” At filmkonsulenter er fyldt med friske ungdomsideer, ved instruktøren Kaspar Munk en del om. Med Før og efter satser spillefilmsdebutanten på et opgør med en filmbranche, der i årevis har devalueret de unge.
Efter 11. september holdt Hollywood møder med Det Hvide Hus om, hvad filmbyen kunne gøre for at mobilisere amerikanerne i krigen mod terrorisme. Black Hawk Down og We Were Soldiers blev sat i gang længe inden 11. september, men går alligevel perfekt i spænd med den patriotiske tidsånd.
De senere års danske film har fået stor international opmærksomhed og åbenbart fortalt historier med almenmenneskelig appel. Men filmene kan også læses som et portræt af nationen på godt og ondt.
Filmatiseringer er normalt ikke manuskriptforfatteren Bo hr. Hansens kop te. Men en dag fik han et kald. Her fortæller han om arbejdet med at omsætte Bjarne Reuters roman En som Hodder til film.
Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
I dag møder vi skildringer af Holocaust, som ville have været utænkelige i årene efter Anden Verdenskrig. Både Spielbergs Schindlers liste og Benignis Livet er smukt er blevet beskyldt for at banalisere ondskaben, men hvordan holder vi mindet i live, hvis det ikke er tilladt at skabe billeder af grusomhederne?