Virkelighedens værste mordere
Uden den virkelige verdens seriemordere og bestialske psykopater ville filmlærredets værste skurke ikke være de samme.
Uden den virkelige verdens seriemordere og bestialske psykopater ville filmlærredets værste skurke ikke være de samme.
Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.
Den danske pornoproduktion er en skygge af sig selv. Fra at have produceret internationalt berømte film laves der kun en håndfuld ekstremt billige "sommerhusfilm" om året. Hvad gik galt?
”Jeg instruerer dokumentarfilm. Det er det, jeg gør. Jeg arbejder i en verden, hvor mange ser skævt til folk, der omgås sandheden, som om den var deres egen. Men sådan én er jeg. Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min.”
I anledning af Hitler-filmen Der Untergang, som kan ses i biografen, reflekterer filosoffen Peter Tudvad over ondskaben i Det Tredje Rige, der gennemførte et folkedrab af uhyrlige dimensioner.
Den danske novellefilm har i perioder fungeret som et kunstnerisk frirum, hvor især nye talenter har boltret sig og skabt klassikere i det korte format.
Engang var han punker. I dag er han en stor kanon i reklamebranchen og kører rundt i en Folkevognsboble, der er malet som chokoladeskildpadde og betalt af Toms Chokolade. ”Det er en pointe for mig at vise, at jeg sælger ud,” siger Søren Fauli til EKKOs Christian Monggaard.
Propaganda er mere fiktion end virkelighed. Det er fordrejelser, fortielser, manipulation. Propaganda-eksperten Karsten Fledelius analyserer to centrale værker: Nazifilmen Viljens Triumf og et pressefoto fra ex-Jugoslavien, der gik verden rundt.
Tirsdag den 5. april 1994 dræbte en 35-årig mandlig studerende to kvinder og sårede to andre i kantinen i Trøjborg-afdelingen af Aarhus Universitet, før han skød sig selv. Det lød som en amerikansk film, men tragedien rykkede hele tiden tættere på, fortæller Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, i denne personlige beretning.