Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.

De senere års danske film har fået stor international opmærksomhed og åbenbart fortalt historier med almenmenneskelig appel. Men filmene kan også læses som et portræt af nationen på godt og ondt.

Tirsdag den 5. april 1994 dræbte en 35-årig mandlig studerende to kvinder og sårede to andre i kantinen i Trøjborg-afdelingen af Aarhus Universitet, før han skød sig selv. Det lød som en amerikansk film, men tragedien rykkede hele tiden tættere på, fortæller Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, i denne personlige beretning.

"Han digter med dokumentaren," lød begrundelsen, da Max Kestner for nylig fik Dreyer-prisen. Vi taler med instruktøren om hans barokke selvportræt Rejsen på ophavet, dvd-gaven i dette nummer, og bagefter skriver Max Kestner om forholdet mellem film og virkelighed.