Dansk porno er en ynk
Den danske pornoproduktion er en skygge af sig selv. Fra at have produceret internationalt berømte film laves der kun en håndfuld ekstremt billige "sommerhusfilm" om året. Hvad gik galt?
Den danske pornoproduktion er en skygge af sig selv. Fra at have produceret internationalt berømte film laves der kun en håndfuld ekstremt billige "sommerhusfilm" om året. Hvad gik galt?
Carl Th. Dreyer står stadig som den store ener i den danske filmhistorie. Men selv om hans navn er kendt, bliver hans film ikke vist så ofte, og det er en skam, for de har meget at byde på.
I 1981 dræbte og spiste Issei Sagawa sin veninde. Det blev hans livs scoop og den essentielle byggesten i en provokerende kunstnerkarriere.
Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.
For seks år siden kom det store vendepunkt i dansk film. En ny bølge af debutanter brusede frem, og siden har intet været det samme.
Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.
De senere års danske film har fået stor international opmærksomhed og åbenbart fortalt historier med almenmenneskelig appel. Men filmene kan også læses som et portræt af nationen på godt og ondt.
I Dogme er genrer bandlyst. Men sideløbende med Dogme-bølgen har dansk film med stor succes taget genrefilmen til sig med åbne arme.
Dogme igen-igen. Nogen sukker, andre jubler. I Jesper Jargils dokumentarfilm De lutrede mødes de fire Dogme-brødre og gør status over projektet. Navlepilleri? Jovist, men også en filmperle, der giver ny inspiration til at arbejde med Dogme-begrebet i en pædagogisk sammenhæng.